---
title: "Svøm med småbørn"
description: "Hjælp dit barn med at blive glad for at plaske og dykke i 30,5 eller 34 grader varmt vand."
date: "2025-06-23"
created: "2023-10-31"
---

[Hjem](https://vaerlosesvommehal.furesoe.dk/)

                    [Svømmehallen](https://vaerlosesvommehal.furesoe.dk/svoemmehallen)

                [Svøm med småbørn](https://vaerlosesvommehal.furesoe.dk/svoemmehallen/svoem-med-smaaboern)

# Svøm med småbørn

Benyt mulighederne for vandaktiviteter, der er egnet til babyer og småbørn i de to bassiner på 30,5 grader i svømmehallen og et bassin på 34 grader i wellnessafdelingen.

Svøm og leg med dit barn i svømmehallens bassiner på 30,5 grader i hele åbningstiden og i det ekstra varme bassin i wellnessafdelingen på 34 grader, hvor det dog er på specifikke tidspunkter om morgenen op til barnet er fyldt 3 år. Begge steder kan I frit bruge svømmehallens legetøj og vinger.

- Barnet skal altid være iført badeble og neopren blebadebuks for at undgå urenheder i vandet - uanset renlighed op til 3 år. Det er muligt at købe badeble og blebadebuks eller leje blebadebuks for kr. 25 mod depositum på kr. 100.
- Omklædning skal ske i et "Familierum" eller i svømmehallens almindelige omklædningsrum – begge steder er der puslepuder og små badekar.
- Pris for 1 voksen med baby er den samme i hhv. svømmehallens og wellnessafdelingens bassiner jf. [Åbningstider og priser](https://vaerlosesvommehal.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/c628fff3-22c2-41eb-bfce-18ba6919b966 "Åbningstider og priser").

## **Wellnessafdelingens varmtvandsbassin på 34 grader**

- Barnet skal være under 3 år, veje minimum 4 kg og have en lægt navle, som typisk er omkring seks uger gammel. Hvis du er i tvivl, kan du spørge din sundhedsplejerske til råds.
- Bassinet kan benyttes: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 7.00 – 10.00. Weekend og helligdage kl. 9.00 - 10.15. Det er OK at benytte svømmehallens øvrige faciliteter efterfølgende.
- Der skal ikke bookes plads på forhånd.
- Der kan max. deltage 2 voksne med 1 baby.
- Wellnessafdelingen er til afslapning for alle parter, så der henstilles til rolige bevægelser og dæmpet lydniveau. Når behovet for mere sjov og larm melder sig, kan det foregår i svømmehallens bassiner.

## **Svømmehallens bassiner på 30,5 grader**

Små børn kan i et vist omfang holde sig varme med leg og aktivitet i svømmehallens soppe- eller aktivitetsbassin på 30,5 grader. Der er legetøj og forskellige hjælpemidler til at holde børnene flydende. I soppebassinet kan de bunde, og i aktivitetsbassinet kan voksne bunde og dermed hjælpe børnene i deres leg, hvor de også kan hoppe i fra kanten af.

Rutchebanen er også på 30,5 grader varmt vand, og små børn må selvfølgelig køre ned imellem benene på en voksen.

## **Babysvømning med instruktør**

Værløse Svømmehal tilbyder ikke undervisning og henviser derfor til hold eller privat undervisning via [Furesø Svømmeklub](https://vaerloesesk.dk/default.aspx "Furesø Svømmeklub").
